23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bæredygtig fortætning af forstæderne

Tre spændende projekter i Aalborg, Ballerup og Viborg skal kickstarte en bæredygtig fortætning af forstæderne.

I 2010 nedsatte Realdania sammen med Naturstyrelsen Forstædernes Tænketank, der satte fokus på, hvordan forstæderne kan udvikles i en mere bæredygtig retning.

Tænketankens anbefalinger og erfaringerne fra seks konkurrencer om Fremtidens Forstæder gjorde det klart, at byudviklingen i forstæderne flere steder skal hjælpes i gang. Det kan bl.a. ske ved at identificere strategisk udvalgte bygge- og anlægsprojekter, der kan fungere som kickstarter af en bæredygtig udvikling af et forstadsområde.

I 2013 indgik Realdania samarbejder med syv kommuner om at udarbejde forundersøgelser. Forskellige projektidéer er nu udviklet og vurderet i relation til, om de vil kunne bidrage til at kickstarte private investeringer i forstæderne.

Realdania har nu reserveret 25 mio. kr. pr. projekt til at medfinansiere realisering af de tre projektidéer i Aalborg, Ballerup og Viborg, under forudsætning af en kommunal medfinansiering på minimum tilsvarende beløb.

Realdania og de tre kommuner vil i de kommende måneder tilrettelægge processer, der skal sikre, at anlægsprojekterne får en høj, arkitektonisk kvalitet. Samtidig skal der fortsat være dialog med de mange interessenter, der er en aktiv del af forstædernes udvikling, og som i praksis skal løfte de investeringer, der ventes at blive kickstartet.

tøtte

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094