23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Antallet af konkurser fortsætter med at skrumpe

Dansk erhvervsliv fortsætter den spæde fremgang efter krisen. Det ses i faldende antal konkurser.

Færre håndværkere og butikker smider håndklædet i ringen og lukke for biksen. Antallet af konkurser fortsætter i en retning - og det er ned, viser en analyse fra kreditvurderingsinstituttet Bisnode.

Samlet gik 322 virksomheder konkurs i maj - og det er 27 procent færre end samme måned sidste år. Ser man samlet på antallet af konkurser i årets første fem måneder, gik 1582 virksomheder gået konkurs, hvilket svarer til et fald på 26 procent sammenlignet med året før.

- Vores vurdering af, at det generelle konkursniveau ville falde svagt hen over det kommende år og nærme sig niveauet fra før krisen toppede i 2010, ser ud til at holde stik. Det kan vi kun være glade for, siger Martin Stabell, specialist i kreditvurdering hos Bisnode.

Det er bygge- og anlægsbranchen, der trækker det samlede konkursniveau i positiv retning. Her faldt antallet af konkurser fra 55 i maj sidste år til 38 i år.

Fra starten af 2014 og frem til nu har der været 200 konkurser i bygge- og anlægsbranchen mod 317 sidste år - et fald på over en tredjedel.

- Byggeriet udvikler sig ligeledes fortsat i rigtig god retning, ligesom vi så det i sidste måned. Og med et fortsat faldende konkursniveau blandt industri-, handels- og byggevirksomhederne er der tale om en rigtig positiv udvikling for dansk erhvervsliv, siger Martin Stabell.

I transportsektoren steg antallet af konkurser markant i maj 2013. Men i forhold til maj i år, er antallet af konkurser i branchen faldet med 58 procent til 11 styk.

Ejendomsbranchen fortsætter også de positive takter og bød kun på 18 konkurser i maj i år mod 24 samme måned sidste år - et fald på 25 procent, viser tallene.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063