Danske Bygningskonsulenter er navnet på en ny brancheforening, der med 30 nye medlemsvirksomheder og positivt tilsagn fra lige så mange, forleden blev stiftet ved en generalforsamling i Huset i Middelfart.
Ved den stiftende generalforsamling var der et pænt og engageret fremmøde, og der blev valgt en bestyrelse på syv personer, der skal arbejde med foreningens etablering og kommende fokusområder.
- Danske Bygningskonsulenter etableres som en reaktion på, at Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter (BfBE) - hen over hovedet på ganske mange små og mellemstore rådgivningsvirksomheder - har valgt at flytte deres sekretariat til DI og derigennem påføre medlemmerne en ekstra kontingentomkostning, siger Tommy Glindvad, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
tøtte