23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny struktur øger kundefokus

Palsgaard Gruppen, der er markedsledende inden for præfabrikerede byggekomponenter, har ændret sin organisation gennemgribende og skabt to markedsorienterede divisioner – Palsgaard Spær og Taasinge Elementer

Oprindeligt var Palsgaard et savværk og dermed i egne øjne en klassisk produktionsvirksomhed. Det betød, at man i højere grad organiserede sig efter produktionens krav end efter markedets.

- Sådan er det ikke mere, siger Christian Vindstrup, der er adm. direktør for Palsgaard Gruppen.

- Nu ser vi os selv som en professionel leverandør og samarbejdspartner, hvis vigtigste opgave er at opfylde kundernes behov med kvalitet i både produkt og service.

Derfor er Palsgaard Gruppens organisation blevet ændret fuldstændigt. Den tidligere funktionsopdeling baseret på forskellige produktionssteder er blevet erstattet med to rendyrkede og markedsorienterede divisioner: Palsgaard Spær og Taasinge Elementer. Spærdivisionen ledes af divisionsdirektør Keld Moesgaard og elementdivisionen af divisionsdirektør Lauritz Rasmussen.

Samtidig med ændringen af organisationen introducerer Palsgaard Gruppen en ny logo-familie, der understreger divisionernes selvstændighed, men også samhørigheden i Palsgaard Gruppen.

- Vi har nu skærpet organisationen, således at vi kan fokusere endnu skarpere på de enkelte kunders behov. Vores mål er, at alle kunder skal opleve høj kvalitet og effektivitet i alle leverancens aspekter, fremhæver Christian Vindstrup.

Palsgaard Gruppen omsatte i 2011 for 260 mio. kr. og har 250 ansatte. Ud over det danske marked har gruppen afsætning i Tyskland, dels fra Danmark under navnet Bisco Binder og dels fra datterselskabet Skandach Holzindustrie i Magdeburg. Palsgaard Gruppen ejes af Maj Invest.

tøtte

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02