Drømmer du om villa midt i den danske natur, og er hav- og søudsigt ikke et must, bør du tage et hus i skoven med i dine overvejelser. Tal fra boligsiden.dk viser nemlig, at det er væsentligt billigere at købe villaen, der ligger klos op ad skoven, end den, der ligger ved søen eller havet.
Besparelsen ved at vælge skovhuset er ifølge Boligsidens tal helt op til i gennemsnit 43 pct. Så meget billigere er det at vælge et hus i skovbrynet, når man sammenligner med huse ved de danske søer, som i denne sammenligning er de dyreste.
- Villaen inden for en afstand af 100 meter til skoven koster i gennemsnit 15.000 kroner per kvadratmeter, mens man skal af med over 26.000 kroner pr. kvm for et hus med søudsigt. Vil man have havudsigt er kvadratmeterprisen godt 10 pct. lavere end ved søerne, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.
Ikke alene er det billigere at købe hus ved skoven der er også en hel del mere at vælge imellem. Mens der tilsammen er knap 800 huse at vælge imellem, som ligger helt ud til sø og hav, er der lidt over 1.000 huse til salg, som ligger inde i skoven eller højest 100 meter derfra.
tøtte