Junckers Industrier i Køge satser nu på yderligere vækst på det skandinaviske marked. Derfor har virksomheden, der er en af Europas største producenter af massive trægulve, netop indledt et strategisk partnerskab med et af Norges største gulvlæggerfirmaer, Bo Andrén A/S.
Junckers har i forvejen et godt navn på det norske (og hele det skandinaviske) marked, men det ventes, at det nye samarbejde vil øge både markedsandelen og kendskabet til Junckers væsentligt.
- Vi har indgået dette strategiske partnerskab for at skabe vækst på et af vores gode nærområder. Da Bo Andrén er en af de helt store spillere i Norge, både på detail-, projekt- og sportsmarkedet, har vi store forventninger, og regner med vækst de første par år, siger nordisk markedschef hos Junckers, Niels Clement.
Showrooms er første trinBo Andrén A/S er Norges største entreprenør, når det gælder eksklusive og massive trægulve, der netop er det, som Junckers har specialiseret sig i. Derfor mener man fra Junckers' side, at der er tale om et perfekt match. Bo Andrén A/S blev grundlagt i 1973 og har i dag 60 ansatte.
Virksomheden dækker hele landet fra hovedkontoret i Haugesund, hvor man har noteret sig en stor omsætningsstigning i 2012 i forhold til 2011.
Samarbejdet mellem Junckers og Bo Andrén A/S bliver iværksat hen over sommeren.
- Første fase af det nye partnerskab bliver implementeringen af showrooms hos Bo Andrén i Oslo, Stavanger og Haugesund. Det forventer vi er afsluttet i løbet af september, siger Niels Clement.
tøtte