Niras realiserede i regnskabsåret 2006/2007 et primært resultat på 25 mio. kr. og nettoindtægter på 561 mio. kr.
- Det er et tilfredsstillende resultat. Vi har i året mærket følgerne af strukturreformen, specialt på miljøområdet, men det er lykkedes os at komme igennem med vores medarbejdere og kompetencer i behold, siger adm. direktør Carsten Toft Boesen til dagbladet Børsen.
Niras har netop rundet de 1000 ansatte og investeret kraftigt i IT-systemer – specielt indenfor byggeriets 3D- og modelleringsværktøjer.