23948sdkhjf

Gardering mod misbrug af gulpladebiler

Flere virksomhedsejere kræver, at deres medarbejdere underskriver en såkaldt tilbagebetalingserklæring. Det sker for at sikre, at det bliver medarbejderne, og ikke virksomhederne, der hænger på regningen, hvis medarbejderne, stik mod aftale, benytter virksomhedens biler i fritiden.
Misbrug af gulpladebiler kan blive en dyr affære for ejeren af bilen. Derfor kræver en lang række virksomheder nu, at medarbejderne underskriver en såkaldt tilbagebetalingserklæring, der gør det klart, at det er medarbejderen og ikke virksomheden, der skal betale bøde og moms, hvis medarbejderen bliver taget i at anvende bilen uden for arbejdstid.

Hos arbejdsgiverorganisationen Tekniq anbefaler man, at medlemmerne får deres ansatte til at skrive under på en sådan erklæring:

-Det gør vi, for at det skal stå fuldstændigt klart, hvem der skal betale. Dermed er virksomhederne bedre sikret, hvis der opstår et moms- eller skatteproblem, fordi medarbejderen har brugt varevognen ulovligt. Men det er ikke en optimal løsning. Vi ser hellere, at reglerne bliver gjort mindre komplicerede, siger Tekniqs adm. direktør, Niels Jørgen Andersen.

Hvis SKAT konstaterer, at firmabilen bruges udenfor arbejdstid, koster det arbejdsgiveren moms samt en privatbenyttelsesafgift af bilen. Dertil kommer et skattesmæk til den ansatte.

Kilde: EpN

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079