23948sdkhjf

Rockwool under angreb for miljøsvineri

Rockwool har indstillet produktionen på sin nye fabrik i Kroatien, da beboerne i nærheden har klaget over gener som miljøskadelig røg og stank i området.
Isoleringskoncernen Rockwool anklages nu for miljøsvineri.

Beboerne i området omkring Rockwools fabrik i Kroatien har klaget over miljøskadelig røg og stank fra fabrikken. Efter anmodning fra myndighederne er produktionen nu indstillet.

Den nye Rockwool-fabrik startede produktionen midt i september, hvilket straks udløste klager fra naboerne grundet røgen og stanken fra fabrikken.

Ifølge det kroatiske nyhedsbureau Hina har de kroatiske myndigheder krævet Rockwools fabrik lukket på grund af for store udledninger af formaldehyd, men Rockwools fabrikschef i Kroation Bartosz Stentoft afviser, at koncernen har modtaget et formelt forbud mod at producere, skriver dagbladet Børsen.

Rockwool understreger, at fabrikken lever op til samme miljøstandarder som i EU.

- Vi har fået resultatet af målinger, som er lavet lørdag og søndag, og vi har fremlagt dem for myndighederne for
at overbevise dem om, at udledningerne ligger inden for grænserne, og at vores måleudstyr virker, siger Bartosz
Stentoft.

Herefter forventer han, at Rockwool kan genoptage arbejdet i løbet af få dage.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094