23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

12 arkitekthold kæmper om Købmagergade

Købmagergade i København er i forfald. Nu har Københavns Kommune udpeget 12 arkitekthold, der skal dyste i konkurrencen om at friske den populære butiksgade op.

Den befærdede butiksgade Købmagergade i København er i forfald, så nu har Københavns Kommune med tilskud fra Knud Højgaards Fond øremærket godt 80 mio. kr. til renoveringen.

Derfor skal 12 danske og udenlandske arkitekthold dyste i konkurrencen om Købmagergades ansigtsløft, der omfatter en plan for Købmagergade, Kultorvet og Hauser Plads.

Forslagene fra de 12 skal være Københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i hænde senest den 22. februar 2008.

- Det handler ikke blot om, at byrummet skal renoveres. Det skal også gøres mere tidssvarende, så vi kan tilbyde et bredt spektrum af anvendelsesformer, som de mange forbipasserende kan få gavn af, forklarer han.

Resultatet af konkurrencen forventes offentliggjort i begyndelsen af maj 2008.

Kilde: Jyllandsposten

BREAKING
{{ article.headline }}
0.153