23948sdkhjf

BASE satser på lokale samarbejdspartnere

Totalentreprenøren BASE Erhverv har stor succes i Jylland med at satse på at samarbejde med nogle af de dygtigste lokale folk i branchen. Den model bringer BASE nu til Køge
BASE Erhverv er fortrinsvis et kendt navn i Jylland, hvor de siden 2003 har udført totalentrepriser for både store og små danske erhvervskunder. Det gør de godt, og det skyldes ikke mindst evnen til at udvælge de rigtige underentreprenører og kompetencer, og dermed levere et godt stykke arbejde til kunderne både når det gælder pris og kvalitet.

Siden 2011 har BASE Erhverv været etableret på Sjælland med kontor i Roskilde, og 1. februar 2015 åbnede BASE Erhverv kontor i Køge. Målet er at etablere samarbejder med de mange dygtige fagfolk, som området råder over, og således skabe samme gode produkt, som man i mange år har leveret til de jyske kunder.

Uformelt netværk
Kasper Løvstrup Nielsen er salgschef i BASE Erhverv, og ansvarlig for Køge og det øvrige Sjælland. Det er ham, man møder på kontoret, som er beliggende i erhvervscenteret hos Køge Erhvervsservice på Galoche Allé i Den Hvide By, og hans målsætning er klar:

- Jeg kan jo ikke bygge det hele selv, smiler han.

- Det er vores mål at få skabt en solid virksomhed på Sjælland med de helt rigtige folk og samarbejdspartnere. Vi skal vækste, men ikke for enhver pris, det er slet ikke vores facon! Vi skal fortsat være kendte for at gøre et grundigt forarbejde og levere byggeri af højeste kvalitet, og det er her Køges mange lokale kompetencer kommer ind i billedet, fortæller han.

Han forklarer, at BASE Erhverv allerede har etableret et stort uformelt netværk af fagfolk med forskellige kompetencer, og man forsøger at differentiere de håndværkere man bruger, afhængig af opgaven. Ved at arbejde på denne måde, forenkles processen for både tilbudsgivning og udførelsen af arbejdet, og de dygtigste underentreprenører forbliver faste samarbejdspartnere i mange år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078