Produktionsvirksomheden Confac, der placeres i udkanten af Randers, skal stå færdig næsten år, og det første betonelement skal være færdigstøbt den 1. april 2008.
Teknologien bag produktionen gør det muligt at producere individuelle betonelementer med ornamenter og udskæringer, der kan give byggeriet en grafisk identitet med logo og navn. Dermed er det slut med kedelige grå beton-byggerier uden identitet og karakter.
- Vores ambition er hele tiden at tænke nyt og gribe nye muligheder, for dermed være med til at skabe spektakulære byggerier, siger Erling Holm, der er ansvarlig for salg- og marketing.
Ejerkredsen, der består af fire udbrydere fra betonelementfabrikken Dalton, forventer at omsætte for 40 mio. kr. det første år af virksomhedens levetid. Men produktionskapaciteten er væsentligt større og kan nemt udvides efter behov.
Confac blev stiftet 9. juli 2007 .
                