23948sdkhjf

Bestil gulvvarme online

Nu er det muligt at bruge computeren til at bestille det næste gulvvarmesystem fra Wavin. Det sker som led i et nyt koncept for færdigmonterede gulvvarmesystemer, der skal gøre det endnu nemmere for vvs-installatørerne at installere gulvvarme.
Det skal være nemt og bekvemt for vvs-installatørerne at bestille gulvvarmesystemer fra Wavin. Derfor har virksomheden nu udviklet en elektronisk bestillingsseddel, der gør det muligt at bestille online fra computeren.

- Vi tænker altid over, hvordan vi kan gøre det nemt at vælge os frem for vores konkurrenter. Først og fremmest skal vi have nogle kvalitetsprodukter, der lever op til kundernes forventninger og mere til – men derudover vil vi også gerne spille på andre værdier, der betyder noget for vvs-installatøren ude i marken, siger Per H. Rasmussen, afdelingsdirektør for Wavins vvs-afdeling.

Internettet har altid åbent
At skabe værdi for kunderne udenom selve produktet har resulteret i, at Wavin har kigget på, om man kunne bruge internettet i højere grad.

- Computeren er blevet et værktøj i hverdagen for mange – også folk, der ikke sidder på kontor hele dagen. Ved at bruge den elektroniske bestillingsseddel kan vvs-installatøren bestille færdig-monterede gulvvarmesystemer både i og uden for vores officielle lukketid og stadig stole på, at vi leverer det rigtige produkt til det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, siger Per H. Rasmussen.

Nyt koncept sparer tid
Den elektroniske bestillingsseddel udgør en del af en større kampagne, der tilbyder vvs-installatørerne en samlet pakke med en præfabrikeret, indprogrammeret og gennemtestet gulvvarmeenhed, der blot skal monteres på byggepladsen. Installationstiden pr. enhed bliver væsentlig kortere, og det giver i sidste ende en forbedret økonomi.

- Ved at give os nogle få specifikationer om det enkelte projekt på forhånd, kan vi samle og indpro-grammere den aktuelle enhed på vores fabrik, så vvs-installatøren kan spare en arbejdsgang, siger Per H. Rasmussen.

Samtidig lover Wavin, at enheden forlader fabrikken senest 48 timer efter, bestillingen er indløbet. Leveringsstedet bestemmer kunden selv.

Kilde: Wavin - www.wavin.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08