23948sdkhjf

Nybyggere i klemme

Hvis AZ Huses nuværende betalingsstandsning ender i en konkurs, vil en stor del af de penge virksomhedens kunder allerede har betalt, gå tabt. Få juridisk bistand, lyder rådet fra jurister og Dansk Byggeri.
De mange nybyggere, der havde valgt AZ Huse til at bygge drømmehuset, krydser fingre i øjeblikket. For hvis virksomhedens nuværende betalingsstandsning ender i konkurs vil en stor del af de penge, kunderne allerede har indbetalt til AZ Huse, gå tabt. Det oplyser EpN.

Det er den samstemmende konklusion fra formanden for Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, og advokatfuldmægtig i brancheorganisationen Dansk Byggeri, Tonny El-Khattam.

Deres gode råd til de mange nybyggere lyder: Søg juridisk bistand, så hurtigt som muligt. På den måde kan man bedre danne sig et overblik over, hvordan man står. Derudover skal man stoppe betalingerne til virksomheden, indtil man ved, hvilken vej det går, og samtidigt gøre op hvad, der er leveret, og hvad, der er betalt for på byggepladsen.

Hvis det ender i konkurs, må mange AZ-kunder imidlertid konstatere, at det som de eventuelt har betalt for meget, sandsynligvis er tabt.

- I en konkurssituation er nogle kreditorer mere priviligerede end andre, og her kommer eventuelle skatterestancer, betalingen til kurator og lønninger til ansatte på førstepladsen. De almindelige kunder kommer langt nede på listen, siger advokatfuldmægtig Tonny El-Khattam, Dansk Byggeri.

Der er heller ikke meget at hente i de garantiordninger, som Dansk Byggeri og Nyhusforeningen tilbyder. Dansk Byggeris "Byg Garantiordning" dækker ikke nybyggerier, og Nyhusforeningen dækker ikke færdiggørelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078