23948sdkhjf

Byggeriets værdikæde under pres

Pris- og rabatstrukturen i byggeriet er under pres. Værdikæden kan ende med at briste, for der synes at være færre penge og mindre merværdi i værdikæden
- Byggeriets værdikæde er under hårdt pres. Det øger fokus på om der er led i værdikæden, som reelt ikke tilfører nogen merværdi.

Sat på spidsen er byggecentrene måske blot et fordyrende mellemled som bare langer varer over disken og som hverken stiller kreditfaciliteter eller kompetent rådgivning til rådighed for kunderne.

Og sat på spidsen er materialeproducenternes importører og forhandlere måske også blot fordyrende mellemled, som ikke tilfører byggematerialerne reel merværdi.
Sådan hænger det nok ikke helt sammen.

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende.

- Mange håndværksmestre kan dog uden videre forhandling opnå rabatter på 20-25 pct. i byggecentrene – og det efterlader jo en mistanke om, at der er ”noget at tage af”. Om der er nok ”at tage af” er en helt anden snak.

Mens man sjældent prutter om prisen på varer i supermarkedet, så er der en lang tradition for, at man kan få rabat i byggecentrene. Derfor er de vejledende priser på varerne ofte sat meget højt, så der er plads til at give en klækkelig rabat som en del af salget.

Lige nu er værdikæden under pres som aldrig før. Håndværksmestrenes ordrebøger har mange blanke sider og byggecentrene er derfor også under hårdt pres.

Avancerne er beskedne i kraft af den benhårde konkurrence, som desværre nok kommer til at luge ud blandt både byggecentrene og håndværksfirmaerne. Rabat eller ej, fremhæver chefredaktør Klaus Tøttrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078