Partnerskabet bag KlimaByen i Middelfart satte i august 2014 en arkitektkonkurrence i gang, og den har nu fundet sin vinder. Det er et team med GHB Landskabsarkitekter i spidsen, som er vinderholdet. Udover GHB Landskabsarkitekter består teamet af Adept, Atkins, 2+1 Idébureau og Kjell Nilsson.
AnnonceForslaget inddeler konkurrenceområdet i tre markante nord-sydgående forbindelser, som danner rygrad i de tre foreslåede delområder: Skovkvarteret, Allékvarteret og Bykvarteret.
De tre forskellige kvarterer forstærkes og udvikles gennem valg af beplantning, befæstelser og udformning af regnbede. Vandafledning fra matrikler og byens primære ruter udformes efter deres specifikke placering i kvartererne.
Annonce Klimatilpasning og byudvikling går hånd i håndAnne-Mette Gjeraa, projektchef i Realdania, glæder sig over vinderprojektets høje landskabsarkitektoniske kvaliteter:
- GHB Landskabsarkitekter har udviklet et virkelig spændende projekt, som bygger på et solidt og meget fint arkitektonisk greb. Jeg ser frem til at følge ideerne folde sig ud, og hvordan klimatilpasningsopgaven og en opblomstring i byen kommer til at gå hånd i hånd. Vinderforslaget er et rigtig godt eksempel på, hvordan den klimatilpasning, vi skal skabe af nød, kan blive til byudvikling præget af lyst. Det kræver blot, at vi bruger pengene klogt, så de skaber merværdi.
AnnoncePartnerskabet bag KlimaByen er Middelfart Spildevand A/S, Middelfart Kommune og Realdania.
Annonce Annonce

