Niras sætter ny regnskabsrekord
Med Skandinavien som hjemmemarked løfter den danske rådgivningsvirksomhed både omsætning og indtjening til nye højder.

- Vi skal tænke Skandinavien som hjemmemarked. Når vi udnytter hinandens spidskompetencer på tværs af landegrænser, giver det en markant markedsfordel. En række nye kontrakter i 2014 har vist styrken i samarbejdet, og at der fortsat er et stort potentiale, siger adm. direktør Carsten Toft Boesen.
Efter et år med pæn vækst på det danske marked er antallet af i Danmark steget fra 1020 til 1096. i Sverige er det efter flere svære år lykkedes at vende underskud til overskud, og i Norge er to datterselskaber, som blev opkøbt i 2012, nu integreret i danske forretningsenheder. I Polen har Niras valgt at lukke ned for byggeaktiviteterne efter tab på store enkeltprojekter.
- På tværs af lande og forretningsområder har vi generelt en sund forretning. Vi har taget konsekvensen af, at vi ikke har kunnet vende situationen i det polske selskab. Vi har styrket fokus på at identificere de problematiske projekter hurtigere, så vi kan agere hurtigere og undgå tab. Begge dele for fremadrettet at styrke indtjeningen, siger Carsten Toft Boesen.