Arbejdet påbegyndes i midten af april 2015 og forventes at blive afsluttet i september 2015. Arbejdet indledes i den sydlige ende af Maren Turis Gade – altså ved Bispensgade. Hele Maren Turis Gade vil i perioden være stærkt præget af arbejdet, da pladsforholdene ikke er optimale. Når arbejdet er gennemført, vil vejen og fortovene have samme udformning, som de har i dag. Det samme gælder de trafikale forhold.
- Mange af forsyningsledningerne i midtbyen blev etableret for rigtig mange år siden. De er ofte slidte og er ikke så miljø- og energivenlige, som nye moderne forsyningsledninger. Når vi udskifter og fornyer forsyningsledninger, tænker vi altid i langsigtede løsninger. Vi udformer eksempelvis kloaksystemet som et separatsystem, således vi fremtidssikrer det i forhold til blandt andet klimaudfordringerne, forklarer rådmand for Miljø- og Energiforvaltningen, Lasse Puertas Navarro Olsen.
Erfaringer fra lignende ledningsarbejder i Aalborg Midtby viser, at det er en kompliceret opgave at arbejde i midtbyen. Dette understreges af de forundersøgelser, herunder tv-inspektioner, som er blevet gennemført i Maren Turis Gade.
- Der er altid en række udfordringer forbundet med at gennemføre store anlægsarbejder i midtbyen. Vi skal tage hensyn til beboere, erhvervsdrivende og de mange gæster, som færdes der hver dag. Vi skal også tage hensyn til de mange, og ofte dårligt funderede, gamle bygninger, der ligger tæt på de smalle gader. Endelig står grundvandet højt i området. Disse ting tager vi naturligvis højde for, når vi vælger arbejdsmetoder. Vi opsætter for eksempel vibrationsmålere på udvalgte bygninger og vi måler løbende grundvandsstanden i området, udtaler formanden for Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Lasse Frimand Jensen.
Aalborg Forsyning, Vand A/S
Gasforsyningen
Fjernvarmeforsyningen
Aalborg Forsyning, Kloak A/S
HEF Fibernet A/S
Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

