23948sdkhjf

Trappefabrik ligger vandret efter konkurrentens konkurs

BV Trappen springer et år over i sin vækststrategi og investerer nu i alle led.
At der er travlt hos BV Trappen er ingen nyhed. Sådan har det været hele året, men i de sidste to måneder har det alligevel været ekstraordinært.

Lukningen af konkurrenten Trappefabrikken har øget mængden af forespørgsler og ordrer, og derfor har trappeproducentens ledelse netop opjusteret forventningerne til året. Samtidig er der truffet beslutning om den største opgradering på produktionssiden i BV Trappens historie.

- De sidste to måneder har på det nærmeste tvunget os i knæ, og vi ligger mildest talt vandret for at følge med, siger produktionsdirektør Bjarne Vangsgård.

Investerer fire millioner kroner
Den eksplosive udvikling har tvunget ledelsen til at træffe nogle hurtige og store beslutninger:

- Markedsudvikling har fået os til at springe et år over i vækstplanen, så nu er målet at nå budgettet for 2016 allerede i år, fortæller Bjarne Vangsgård.

Det betyder flere hænder, flere maskiner og bedre systemer:

- Vi øger medarbejderstaben med godt 40 procent i løbet af året, og vi investerer i en ny CNC-maskine og et nyt lakanlæg for at fordoble vores produktionskapacitet, fortæller produktionsdirektøren.

Alt i alt investerer BV Trappen omkring fire millioner kroner i nye anlæg og systemer hen over sommeren og efteråret 2015. Den ekstraordinære situation kan medføre længere responstider, og Bjarne Vangsgård håber, at kunderne vil have forståelse for dette.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175