23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Banedanmark udbyder drift af svellefabrik for 560 millioner

Banedanmark søger en ny operatør til sin svellefabrik i Fredericia. Kontrakten har en anslået værdi på 560 millioner kroner, og virksomheder med erfaring i produktion af betonelementer kan komme i betragtning
Annonce

Banedanmark har udbudt driften af sin svellefabrik på Vejlbyvej i Fredericia. Den kommende leverandør skal stå for produktion og levering af betonsveller til det danske jernbanenet.

Kontrakten har en anslået værdi på 560 millioner kroner eksklusive moms. Beløbet dækker den samlede potentielle kontraktperiode på otte år, inklusive forlængelsesoptioner.

Annonce

Udbuddet omfatter både den daglige fabriksdrift, indkøb af råvarer, kvalitetssikring og levering af færdige betonsveller. Der skal blandt andet produceres sveller til almindelige jernbanestrækninger, sporskifter og særlige konstruktioner ved broer.

Kræver erfaring med betonproduktion

Den kommende driftsleverandør skal overtage ansvaret for fabrikken 1. januar 2028. Forinden er der planlagt en etableringsperiode fra september 2027, hvor produktionen skal forberedes.

Annonce

Banedanmark stiller krav om erfaring med produktion af betonelementer i forspændt beton. Interesserede virksomheder skal kunne dokumentere mindst én sammenlignelig leverance til en værdi af mindst én million kroner inden for de seneste tre år.

Derudover skal tilbudsgiverne have haft en årlig omsætning på mindst 20 mil. kr. i hvert af de seneste tre regnskabsår og have en ikke-negativ egenkapital. 

Annonce

Fabrikken skal drives efter et kvalitetsledelsessystem, der som minimum opfylder kravene i ISO 9001:2015 eller tilsvarende.

Pris bliver afgørende

Banedanmark forventer at prækvalificere fem virksomheder, der efterfølgende inviteres til at afgive tilbud og deltage i forhandlinger.

Udvælgelsen sker på baggrund af virksomhedernes referencer, hvor erfaring med produktion af jernbanesveller vægtes højest. Ved den endelige tildeling vægter prisen 100 pct.

Annonce

Kontrakten løber som udgangspunkt i fire år med mulighed for to forlængelser på hver to år. Den kommende operatør skal desuden ansætte en fabrikschef og overtage driftsansvaret efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.

Banedanmark har netop forlænget fristen for at søge om prækvalifikation som følge af udfordringer med oprettelsen af det europæiske udbudsdokument, ESPD.

Den nye ansøgningsfrist er 10. november 2026, mens invitationerne til at afgive tilbud efter planen udsendes 27. november.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|