Nordjysk boligselskab skifter navn
Nibe Ældreboligselskab ændrer navnet til Boligselskabet Domea Aalborg.
Aalborg Kommune har udnævnt Nibe til et af kommunens vækstområder og denne mulighed vil beboerne gribe. Det skal ske gennem nybyggeri, så boligorganisationen på sigt kan tilbyde både ungdomsboliger og familieboliger i Aalborg og omegn.
- Selvom vi kun er 29 ældreboliger, så har vi ambitioner, siger Grethe Jensen, der er formand i boligorganisationen og forsætter:
- Vi vil være med til at udvikle Aalborg og de gode bysamfund omkring byen. Navnet Boligselskabet Domea Aalborg er mere dækkende, når vi forhåbentlig får forskellige boliger flere steder i Aalborg Kommune.