Revisionsvirksomheden Beierholm har udviklet noget, den kalder et vækstkompas. Et produkt målrettet de mindre og mellemstore virksomheder, der ikke har en professionel bestyrelse til at lægge en strategi og følge op på den.
”Det er meget få af de mindre og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder, der reelt har en professionel bestyrelse. Mange gange sidder der ejeren, måske en god ven fra tidligere og kone og børn. Nogle af de ting, vi kommer med, kunne være diskussioner, man kunne have haft i bestyrelsen, for det er meget det strategiske sigte: Hvor skal man hen, og hvordan skal det føres ud i livet”, siger statsautoriseret revisor, Søren V. Pedersen.