Sørgeligt for Sabben: Dømt ude
Folketinget risikerer at blive amputeret for bygningshåndværkere, når det nye Folketing stilles sammen efter valget. Sørgeligt mener malermester og Folketingskandiat Kirstine van Sabben (C )
- Det er sørgeligt. Det viser, at det er blevet endnu sværere at blive politiker som håndværker, og at man næsten kun kan blive politiker, hvis man har en akademisk uddannelse. Det er skidt for demokratiet, for hvem skal ellers tale vores sag i folketingssalen, siger Kirstine van Sabben.
På ferie på valgdagen
I modsætning til de fleste andre folketingskandidater, der sidder klistret til tv-skærmene i aften, har Kirstine van Sabben valgt at tage på ferie på valgdagen. Mester Tidende fanger hende derfor midt under en middag i Budapest, da redaktionen ringer til hende på valgaftenen.
- Vi får kun to mandater på Bornholm, hvor jeg er opstillet, og de er næsten altid gået til enten Venstre eller Socialdemokratiet, så det er desværre lidt som forventet, at jeg sandsynligvis ikke kommer ind. Det har nærmest et skær af præsidentvalgkamp på Bornholm mellem de to partier, og det giver ikke meget plads til os andre, siger Kirstine van Sabben.
Klar hvis Pape ringer
Kirstine van Sabben er medlem af kommunalbestyrelsen på Bornholm. Den post fortsætter hun på efter valget, men hvis højre side kommer til magten, og Konservative mod forventning indgår i en ny regering, står hun alligevel klar ved telefonen.
- Man behøver ikke sidde i Folketinget for at blive minister, så hvis Søren Pape (Konservativ partileder red.) ringer og har brug for en forbruger og familieminister, så er han velkommen til at ringe, Kirstine van Sabben.