23948sdkhjf

Lund & Staun styrker ledelsen

To eksterne bestyrelsesmedlemmer skal være med til at sikre fortsat vækst i det nordjyske byggefirma.
Lund & Staun er grundlagt i 1997, og virksomhedens bestyrelse har indtil nu bestået af de to grundlæggere, Michael Lund og Henrik Staun, samt chefberegner og partner, René Boye.

Nu har ejerkredsen besluttet at udvide bestyrelsen med to eksterne medlemmer. Valget er faldet på Michael Helmershøj, der har en fortid som administrerede direktør i Moelven Danmark, og Per Bardrum, der er CEO i virksomheden Scanex, der producerer messe- og udstillingsstande.

- Lund & Staun har nået en størrelse, hvor vi gerne vil arbejde dybere med blandt andet organisationsudvikling, ledelse og risikostyring. Derfor er det en helt naturlig udvikling, at vi tre aktionærer har fundet nogle kompetente profiler, som kan inspirere og udfordre os, forklarer salgsdirektør Henrik Staun.

Ny formand
Michael Helmershøj træder direkte ind som formand for bestyrelsen, og han ser gode muligheder for at videreføre den positive udvikling i virksomheden, som i år styrer mod sit bedste resultat nogensinde .

- Lund & Staun er en dynamisk virksomhed med et helt særligt og sundt værdisæt, som præger hele organisationen. Dygtige håndværkere og en ægte interesse for høj kundetilfredshed sikrer et godt grundlag for en fortsat kontrolleret vækst, siger Michael Helmershøj.

Med en ny bestyrelse på plads går administrerende direktør Michael Lund på sommerferie med en god mavefornemmelse. En af opgaverne for den nye bestyrelse bliver at styrke Lund & Stauns position som en virksomhed, der både kan konkurrere med de små tømrermestre og de mellemstore entreprenørvirksomheder:

- Vi har altid udført mange små opgaver for privatkunder samtidigt med, at vi fortsat håndterer stadigt større og mere komplekse opgaver. Dermed kan man sige, at vi både konkurrerer med de helt små tømrermestre og de større entreprenører. En af opgaverne for den nye bestyrelse er netop at sikre denne konkurrenceposition i fremtiden, siger Michael Lund.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093