23948sdkhjf

Enemærke & Petersen overtager konkursbremset skole-entreprise

Da den nordjyske tømrer- og entreprenørvirksomhed Lund & Staun gik konkurs i starten af juli var udbygningen af Vester Mariendalskolen i Aalborg blandt de ramte projektet, som blev sat i stå. 

Nu er projektet – en ny tilbygning til mere end 40 mio. kr. til specialelever – netop genoptaget. Det fortæller bygningschef i AK Bygninger Peter Munk til nordjyske.dk. 

Efter en gennemgang af projektet med kommunens advokater, kurator og garantistilleren kom man videre med en ny entreprenør på den konkurs-berørte entreprise: 

En tilbygning til 42 mio. kr.

Ud- og ombygningen på Vester Mariendal Skole omfattede samlet en modernisering af det eksisterende læringsmiljø til 60 mio. kr. og en ny tilbygning på 2.400 kvm til 42,5 mio. kr., der blandt andet skal rumme flere specialelever, som skolen tilføres.

Der var tale om to seperate udbud. Kontrakten på tilbygningen blev udbudt i totalentreprise, som Lund & Staun vandt i samarbejde med Kaai og By+Land. Byggeriet skal have været færdig i juni i 2019.

- Vi fandt i fællesskab frem til en løsning, hvor Enemærke & Petersen, der allerede har entreprisen på et andet byggeri på skolen, gennemgik manglerne og afgav et tilbud på at gøre det færdigt. Det må man nemlig godt gøre uden at sende det i udbud, når det drejer sig om en konkurssag, forklarer Peter Munk til nordjyske.

Alle parter har allerede accepteret aftalen og tilbuddet. 

Økonomisk vurderes byggeriet at kunne færdiggøres for 5 mio. kr. Tidsplanen lyder nu på afslutning i uge 41 og indflytning hen over efterårsferien.

  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109