23948sdkhjf

Lindab leverer til stort Welcon-byggeri

Virksomheden er valgt som underleverandør på opførelsen af nye produktionshaller.
Lindab har leveret omkring 17.000 kvadratmeter stålplader, komplette tagrendeløsninger og forskelligt tilbehør til KT Erhvervsbyg, der er totalentreprenør på Welcons byggeprojekt.

Welcon har hyret KT Erhvervsbyg til i første omgang at stå for opførelsen af et nyt overfladebehandlingsanlæg til Welcons offshore-projekter. Byggeriet er efterfølgende udvidet med en ny valsehal til produktion af endnu større havvindmølletårne end dem, som Welcon hidtil har produceret.

For Welcon er der tale om en samlet trecifret millioninvestering i nye bygninger, som er meget synlige med deres placering lige ud til motorvejen mellem Herning og Vejle.

Højt profileret projekt
Det samlede byggeri på op mod 10.000 kvadratmeter. Lindab har blandt andet leveret standardstålplader af typen LP35, der er anvendt som facadeplader til de nye Welcon-bygninger i Give.

- For Lindab er det markante Welcon-byggeri afgjort et vigtigt udstillingsvindue for vores produkter. Et byggeri, der med sin placering lige ud til den Midtjyske Motorvej er med til at profilere os. KT Erhvervsbyg er en vigtig kunde for os, og vi er glade og stolte over, at de har valgt os som underleverandør til et projekt af den kaliber, siger Finn Juhl, projektsælger i Lindab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094