En strid om en ekstraregning på 50 mio. kroner for supersygehusbyggeriet DNU i Skejby ender nu som voldgiftssag mellem Region Midtjylland og Rådgivergruppen DNU, som i 2007 vandt opgaven som gennemgående rådgiver på hele byggeprojektet.
Der skriver
Region Midtjylland ikke tilfreds med, at flere poster har ført til merudgifter, når regionen betaler Rådgivergruppen DNU for at planlægge og byggelede DNU-opførelsen, som er det hidtil største hospitalsbyggeri i Danmark.
- Vi forventede ikke, at der ville komme så store problemer, når vi entrerer med store, professionelle firmaer. Det er skuffende, at rådgiverne i tilbudsfasen lover mere, end de kan holde. Det er ikke i orden, når vi samlet set betaler 250 mio. kr. for at få rådgivningen, siger Bent Hansen, som er regionsrådsformand i Region Midtjylland, til Jyllands-Posten.
Af hensyn til voldgiftssagen vil Rådgivergruppen DNU ikke oplyse yderligere om sagen. Projekdirektør Mette Theil siger til Jyllands-Posten, at det ikke er usædvanligt med uenigheder i et byggeri af den størrelse.
Rådgivergruppen DNU er et konsortium, der består af C. F. Møller, CUBO Arkitekter, Alectia, Rambøll og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.