23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Novo investerer halv milliard i Hillerød

Et råvarelager på 19.000 kvadratmeter skal stå klar i 2017.

Novo Nordisk investerer 500 mio. kr. i et nyt råvarelager i Hillerød. Samtlige indgående råvarer til Novo Nordisks produktion i Danmark vil gå igennem råvarelageret. Det får en kapacitet på 17.000 paller og bliver på sammenlagt 19.000 kvadratmeter, svarende til mere end to fodboldbaner, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

- Investeringen i Hillerød understreger vores langsigtede planer om at investere i Danmark. Hillerød er et af Novo Nordisks strategiske produktionssteder, og vi ønsker at samle vores indgående flow af råvarer her, siger Susanne Hundsbæk-Pedersen, direktør for Devices & Supply Chain Management i Novo Nordisk, ifølge en meddelelse.

Novo Nordisks fabrik i Hillerød har i dag omkring 1.900 medarbejdere, og lageret vil beskæftige 70 medarbejdere.

Første spadestik til det nye råvarelager tages torsdag klokken 15. Lageret ventes at være i fuld drift i 2017.

Meldingen om investeringen kommer bare ugen efter, at Novo oplyste, at selskabet agter at investere 13 mia. kr. i to nye fabrikker i Clayton i USA og Måløv i Danmark. De nye fabrikker, der ventes at være i drift i 2020, bliver bygget for at imødekomme en stigende efterspørgsel efter diabetesprodukter og vil skabe omkring 700 nye ingeniør- og produktionsjob i USA samt cirka 100 job i Måløv.

Alene i år har Novo guidet samlede investeringer på omkring 5 mia. kr. primært til en udvidelse af produktionskapaciteten for biofarmaceutiske produkter, yderligere produktionskapacitet til fremstilling af insulinkrystaller, opførelse af nye forskningsfaciliteter samt en udvidelse af insulinpåfyldningskapaciteten.

I årene 2012-2014 investerede Novo sammenlagt omkring 11 mia. kr. i blandt andet nye påfyldningsfabrikker, fabrikker til fremstilling af engangspenne, yderligere GLP-1-produktionskapacitet, en fabrik til pilotproduktion samt nye kontorer i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web01