23948sdkhjf

Aarhus Ø skal være en ø

Der skal graves en kanal, som adskiller byens nye havnebydel fra "fastlandet"
Aarhus Byråd har vedtaget to markante og komplekse anlægsarbejder på Aarhus Ø, som er den nye havnebydel, der i disse år skyder i vejret på en opfyldning i Aarhus Bugt.

Et af projetkterne omfatter en vandkanal, som skal forløbe parallelt med Kystvejen. Kanalen kommer til at adskille havneopfyldningen fra "fastlandet" - den gamle Aarhus by. Dermed bliver Aarhus Ø faktisk en ø - omend en kunstig en af slagsen.

Derudover skal Bernhard Jensens Boulevard i Aarhus Ø forlænges, så den strækker sig fra Nørreport og til Jette Tikøbs Plads i den nordøstlige ende af havneopfyldningen, og der skal etableres cykel- og gangsti.

Anlægsarbejderne vil i perioder betyde ændringer, som påvirker trafikken og vil kræve tålmodighed fra bilister, cyklister og fodgængere. Der vil også periodevis forekomme støjgener. Teknik og Miljø har i samarbejde med tilknyttede rådgivere udarbejdet drejebøger for afvikling af trafikken, og disse er blevet drøftet med centrale aktører i området, bl.a. Mols-Linien, AffaldVarme, Letbaneselskabet og Aarhus Havn. Planerne tager højde for, at der skal foregå store, komplekse arbejder i områder med eksisterende veje, hvor trafik, erhverv og borgere skal kunne fungere og leve på samme tid.

- Jeg er glad for, at projekterne sættes i gang nu, så vi kan have de store linjer på plads, når byen som Europæisk Kulturhovedstad byder velkommen til mange gæster i 2017. Havnepladsen i inderhavnen vil blive forbundet med Risskoven via den rekreative forbin-delse, så man blandt andet vil kunne cykle sikkert under Nørreportkrydset og dyppe fød-derne i vandet ved det nye havnebassin ved Østbanetorvet, siger teknik- og miljørådmand i Aarhus Kommune Kristian Würtz.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094