23948sdkhjf

Nye nøgletal skal øge kvaliteten i byggeriet

Erhvervs- og Byggestyrelsen og Velfærdsministeriet udsender nye bekendtgørelser om nøgletal for entreprenører og rådgivere i det statslige og almene byggeri. Kravet om nøgletal skal reducere omfanget af fejl og mangler i byggeriet. For entreprenørerne er der tale om en forenkling af det eksisterende system. For rådgiverne introduceres nøgletal som en kundetilfredshedsmåling. Bekendtgørelserne træder i kraft den 1. maj 2008.
Entreprenørers og rådgiveres kompetencer skal synliggøres. På den måde kan omfanget af fejl og mangler i byggeriet reduceres, og kvaliteten og produktiviteten i byggeriet forbedres. Entreprenører og rådgivere, som giver tilbud på statsligt og alment byggeri, skal derfor levere en række oplysninger – nøgletal – der dokumenterer deres resultater i forbindelse med tidligere byggeopgaver.

Erhvervs- og Byggestyrelsen og Velfærdsministeriet introducerer nye nøgletal for rådgivere, baseret på en udvidet kundetilfredshedsmåling. Fra 1. maj 2008 skal der indsamles nøgletal for rådgiverne i forbindelse med statslige og almene byggerier. Fra 1. oktober 2009 vil der blive stillet krav om aflevering af nøgletal ved udbud af statslige og almene byggeprojekter. Samtidig forenkles nøgletalssystemet for entreprenører betydeligt, så der bl.a. ikke længere skal indhentes data fra underentreprenører.

Med de nye, obligatoriske nøgletal for rådgivere bliver rådgiverens evne til at holde budgetter, tidsplaner og levere gode løsninger synliggjort. Samtidig kan rådgiverne bruge nøgletallene til at sikre kvaliteten i deres arbejde. Rådgiverne måles i fremtiden på 15 punkter. Det handler bl.a. om evne til at opstille realistiske budgetter og tidsplaner. Om evne og bidrag til samarbejde. Og om løsningernes bidrag til godt indeklima og miljø.

Et vigtigt led i synliggørelse af entreprenørers og rådgiveres kompetencer er, at nøgletal vil blive offentliggjort.

Erhvervs- og Byggestyrelsen og Velfærdsministeriet har sammen med byggeriets parter og de statslige og almene bygherrer startet et arbejde frem mod en egentlig version 2.0 af nøgletalssystemet for entreprenører. Arbejdet afsluttes i 2009. Sideløbende vil der foregå et arbejde med etablering af nøgletal for bygherrer.



Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078