Når 146 nye lejligheder skal opføres i Viby over det næste års tid, skal de præfabrikerede badeværelser tilsluttes af Kjellerup VVS.
De nye Viby-lejligheder,
og vvs-opgaven løber op i et millionbeløb, som Kjellerup VVS af konkurrencehensyn ikke vil røbe.
Den midtjyske installatør fortsætter dermed et samarbejde med JCN Bolig, som indtil nu har omfattet flere projekter i Aarhus. For tiden er Kjellerup VVS med til at udføre ungdomsboliger på Göteborg Allé i det nordlige Aarhus. Tidligere var det boligområdet Bispehaven i Aarhus Vest, hvor JCN Bolig og Kjellerup VVS samarbejdede om samme præfabrikerede badeløsning i 128 boliger.
- Det betyder noget, at det er en kunde, som vi har arbejdet med før, og det betyder en masse i forhold til effektiviteten, at vi har lavet lignende opgaver rent udførelsesmæssigt, siger Claus Egholm, som er indehaver af firmaet.
Kjellerup VVS sætter to mand på sagen fra byggestart senere i år og frem til afslutningen, som forventes at være omtrent et år senere.
