Nu vil byggemarkedskæden Silvan undervise boligejere i, hvordan man gør selv, skriver Silvan på sin hjemmeside.
Med et nyt vvs-kursus skal kunderne kunne lære alt fra dryppende vandhaner til nye toiletter, og deltagerne skal lære, hvilke installationer, som de selv kan pille ved uden at bryde loven.
- Selv om større projekter som montering af afløbsrør og tilslutning af gulvafløb kræver professionel hjælp, så er der rigtig mange opgaver, som man roligt selv kan kaste sig over. Det gælder alt lige fra at udskifte blandingsbatterier og brusearmaturer til montering af et nyt toilet, skriver Silvan i om kurset.
Silvans Gør-Det-Selv Skole for kunder bliver afholdt over hele landet sidst i oktober.
