23948sdkhjf

Ny byggechef i Domea.dk

I Domea.dk gennemføres et generationsskifte i ledelsen. Karsten Pedersen bliver projektudviklingschef, mens en ny byggechef tiltræder fra 1. oktober.
Christian Kierkegaard bliver ny byggechef i Domea.dk fra 1. oktober. Det meddeler bygge- og boligadministratoren af almene boliger i en pressemeddelelse.

Fakta: Christian Kierkegaard
Christian Kierkegaard (født 1972) er uddannet Cand.Techn.Soc. fra Roskilde Universitet og har tidligere været byggechef i boligorganisationen fsb.

Christian Kierkegaard har som chefkonsulent i Domea.dkværet stået for optimering af byggeafdelingen, udviklet nye byggerier og gennemført en række udviklingsprojekter med fokus på indeklima og energioptimering.

Christian Kierkegaard har stor erfaring med projekt- og programledelse, blandt andet fra store tværgående og globale projekter for STA¬TOIL, Velux, Danske Bank, fsb, Domea.dk og Energi & Miljø.
Udnævnelsen sker som et led i et generationsskifte, hvor Karsten Pedersen, der hidtil har været chef for afdelingen Byg og Renovering, bliver projektudviklingschef samme sted.

- Domea.dks bygge- og renoveringsafdeling er inde i en positiv forretningsmæssig vækst, som Karsten Pedersen har stået i spidsen for. Det stiller stadigt større krav til ledelsen af vores efterhånden store byggeafdeling, og derfor gennemfører vi et generationsskifte nu, siger Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk.

En markant aktør
Christian Kierkegaard, der er tidligere byggechef i boligorganisationen fsb, har de seneste år arbejdet som chefkonsulent i Domea.dk samt selskabet Energi & Miljø med fokus på byggeri og energioptimering.

- Jeg ser frem til at arbejde videre med de flotte resultater som Karsten Petersen har skabt, og sikre Domea.dks position som en attraktiv samarbejdspartner og en endnu mere markant aktør i udviklingen af det almene byggeri i hele landet, siger Christian Kierkegaard.

Tidligere byggechef Karsten Pedersens primære opgaver bliver at fortsætte den positive vækst og fokusere på akkvisitioner, projektudvikling og projektledelse samt at fungere som faglig ekspert for hele Byg og Renovering.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.157