23948sdkhjf

37 byggekonkurser i september

Byggebranchen oplever færre konkurser, men går ifølge Dansk Byggeri en række hårde måneder i møde
37 byggevirksomheder byggebedrifter drejede nøglen om i september. Det er to færre end i samme måned sidste år. September-konkurserne bringer det samlede antal konkurser for året op på 408 – og trods faldet er det stadig 15 procent flere end i samme periode sidste år.

Det er tredje måned i streg, at bygge- og anlægsbranchen oplever færre konkurser end sidste år.

- September fortsætter den flotte stime fra de seneste par måneder, hvor vi har set i omegnen af 30 konkurser om måneden. Det er meget positivt, men historien viser, at det ofte er en periode med få konkurser, og vi risikerer at se en stigning i de kommende måneder, siger analysechef hos Dansk Byggeri Andreas Fernstrøm.

Trods forbedrede konkurstal forventer analysechefen stadig flere konkurser end sidste år, hvor 526 bygge- og anlægsvirksomheder måtte lukke og slukke som konsekvens af konkurs.

- De forholdsvis få konkurser, vi har set de seneste par måneder, ændrer dog heller ikke ved vores skøn om, at vi, når året er omme, vil nå cirka 600 konkurser i branchen, da vi ofte oplever en lille stigning i konkurserne, når de travle sommermåneder er overstået, siger Andreas Fernstrøm.

De 37 konkurser er det laveste antal september-konkurser i de syv år, som Danmarks Statistik opgiver.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156