23948sdkhjf

Ny uddannelse til små installatøropgaver

REDIGERET 9. OKTOBER kl. 10:25: Ny uddannelse skal gøre det billigere for forbrugerne at få nyt køkken og bad
Mindre el- og vvs-opgaver kan fremover klares af en boliginstallatør, der med et kortere uddannelsesforløb muligvis kan give hurtigere autorisation til at skifte for eksempel stikkontakter.

Uddannelsesforløbet svarer til 35-40 ECTS-point i uddannelsessystemet. rækken af fagmoduler inden for en to-årig periode

Fra dette efterår kan man uddanne sig til Boliginstallatør El og Boliginstallatør vand og afløb på KEA - Københavns Erhvervsakademi.

De nye uddannelser giver adgang til at løse vvs eller el-opgaver og skal tilføre bygge- og anlægssektoren en ny gruppe af autoriserede virksomheder. Det skal gerne forenkle byggeprocessen og i sidste ende gøre det billigere for forbrugerne, fx at få installeret nyt køkken eller lavet et badeværelse.

- I dag skal der mange typer af håndværkere ind over selv små projekter som eksempelvis at installere et køkken eller renovere et badeværelse. Dette vil ændre sig, når flere virksomheder har en delautorisation inden for el samt vand og afløb, siger Jette Mølholm, programchef på KEA Teknik.

KEA har sammen med en række andre erhvervsakademier udviklet og etableret en række uddannelsesmoduler, som giver adgang til at blive fagligt ansvarlig i en virksomhed med delautorisation. Muligheden for delautorisationer blev indført med den nye autorisationslov, som trådte i kraft sidste sommer. En delautorisation er en autorisation inden for en afgrænset del af el- eller vvs-installationsområdet.

- Det glæder mig, at de første uddannelsesforløb er klar. Det er min klare overbevisning, at den øgede konkurrence på autorisationsområdet ikke kun vil føre til lavere priser og flere muligheder til glæde for forbrugerne – men også give øget vækst. Og så er det en ekstra bonus, at delautorisationerne giver forskellige håndværkere en mulighed for at efteruddanne sig, siger Troels Lund Poulsen (V), Erhvervs- og Vækstminister.

Uddannelserne har studiestart allerede i uge 44, og man kan derfor færdiggøre den første del af uddannelsen inden jul.

De nye uddannelser består af moduler på en akademiuddannelse, som retter sig mod elektrikere, smede, mennesker med en erhvervsuddannelse inden for vvs, automatik- og svagstrøm samt automatik- og procesuddannelsen.

- Med den nye fagrække til delautorisationer opfylder KEA et ønske om, at faglærte skal kunne tage en videregående uddannelse, samtidig med at de arbejder. Dette er i god overensstemmelse med regeringens og folketingets vækststrategi, der fastholder Danmark som et produktionsland, og med målsætningerne om at forbedre mulighederne for efter- og videreuddannelse inden for de tekniske og produktionsrettede akademiuddannelser, siger Jette Mølholm.

Det er planen, at der på et senere tidspunkt og i erhvervsskoleregi etableres suppleringskurser, således at håndværkere inden for bygge- og anlægssektoren samt mekanikere vil kunne opnå adgang til uddannelsesforløbene, der er rettet mod delautorisation.

Redigeret 9. oktober 2015 kl. 10:25: Building Supply skrev tidligere med KEA's egne oplysninger, at en tre måneder kort uddannelse som boliginstallatør kunne give autorisation til at lave mindre installationer som stikkontakter.

Det fremgik af en pressemeddelelse fra KEA, som KEA selv bragte på sin hjemme mandag den 5. oktober og som KEA redigerede torsdag den 8. oktober.

KEA har over for Building Supply bedt om en rettelse i historien. Uddannelsesinstitutionen ønsker ikke længere, at det skal fremgå, at en autorisation skal kunne opnås efter tre måneder. I stedet siger KEA, at der kræves en sammensætning af fagmoduler, der svarer til 35-40 ECTS-point for at opnå en autorisation som boliginstallatør.
Læs mere om: KEA
Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094