23948sdkhjf

Ministeriet misinformerede om ny uddannelse

Det var sjusk i Erhvervs- og Vækstministeriet, som fik KEA til at love delautorisation efter kun tre måneders uddannelse.
For en måned siden vakte Københavns Erhvervsakademi. KEA, opsigt i installatørbranchen: Nu kunne man blive delautoriseret efter kun tre måneders uddannelse.

Sådan fremgik det i mere end tre døgn på uddannelsesinstitutionens hjemmeside, hvor nyheden blev bragt den 5. oktober.

Den 7. oktober blev meddelelsen også omtalt i en nyhed på Building Supply.

Dagen efter trak KEA meldingen tilbage og bad Building Supply om at rette meddelelen, men KEA ønskede ikke at forklare, hvad der lå til grund for fejlen.

- Sagen er, at vi har sendt en pressemeddelelse ud. Vi er opmærksomme på, at en tre måneders angivelse ikke er svarende til det korrekte, og derfor tager vi skridt til at rette fejlen, sagde programchef Jette Møholm til Building Supply.

Fejlen kom fra ministeriet
Men selv om KEA fastholdt, at fejlen alene var KEA's, så var det ikke KEA, som selv stod bag formuleringen om, at delautorisation kunne opnås efter tre måneder. Det gjorde derimod Erhvervs- og Vækstministeriet. Det fremgår af en aktindsigt, som Building Supply har fået.

Af papirerne fremgår det, at meddelelsen om den tre måneder korte uddannelse blev tilføjet af ministeriet, før meddelelsen blev videresendt til Sikkerhedsstyrelsen, som sendte det færdige udkast til KEA.

I en mail fra Sikkerhedsstyrelsen til KEA står der, at ministeren har godkendt pressemeddelelsen samt at "der var lidt tekniske fakta, som skulle præciseres en anelse, når ministeren skal stå bag den. Det håber jeg, I har forståelse for."

Ikke ministeren personligt
Mette Cramon, der er kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, som formidlede meddelelsen mellem ministeriet og KEA, afviser at erhvervs- og vækstministeren, Troels Lund Poulsen (V) skulle stå bag misinformationen. Indholdet i følgemailen dækker over arbejdsgangen i ministeriet.

- Fejlen er opstået under behandling i ministerdepartementet, og det er foregået på den klassiske måde, når man laver ministerbetjening, siger hun om forløbet. Ministerens udtalelse blev tilføjet, og det samme blev nogle andre passager. Deriblandt fejlen om uddannelsens længde.

- Og det burde vi have set, før vi sendte det videre. Men det er heldigvis ikke en fejl, der betyder noget.

Godkendte blot sin udtalelse
Sikkerhedsstyrelsen rettede en faktuel fejl. KEA skrev i sit udkast, at delautorisation gives til personer. Det var forkert og blev af Sikkerhedsstyrelsen rettet til, at delautorisation gives til virksomheder.

Fra ministerdepartementet forlyder det, at erhvervs- og vækstministeren blot har godkendt sin egen udtalelse, som stod i meddelelsen.

Passagen om den tre måneder korte uddannelse var en sjuskefejl, og fejlen sneg sig ikke ind i meddelelsen, fordi nogen opfattede, at oplysningen om tre måneder var rigtig, forlyder det fra Erhvervs- og Vækstministeriet til Building Supply.

Tilfredshed hos Tekniq
I installatørbranchens organisation, Tekniq, opdagede man fejlen på KEA's hjemmeside torsdag den 8. oktober.

Tekniqs underdirektør Tina Voldby var stærkt kritisk over for hele meddelelsen fra KEA, men hun vil ikke kommentere fejlen yderligere.

- Vi har alene en interesse i at fejlen blev rettet og de rigtige oplysninger kom ud.



Kampen om autorisationsloven

Dansk Byggeri og DI Byg har ønsket de delautorisationer, som i april 2014 blev muliggjort ved bredt forlig i Folketinget. Tekniq og Arbejdsgiverne (tidl. DS Håndværk & Industri) er imod, og det samme er fagforbundene Blik & Rør og Dansk El-Forbund.

Disse artikler har Building Supply bragt i serien om delautorisationer:

13. oktober 2015: Tekniq undsiger prisfald med delautorisationer

9. oktober 2015: KEA misinformerede i flere døgn om ny delinstallatør-uddannelse

7. oktober 2015: Erhvervsakademiet KEA lancerer første delinstallatør-uddannelse

23. april 2014: DS Håndværk & Industri frygter for erhvervsskoler med ny lov

4. april 2014: Blandede branchereaktioner efter forlig

3. april 2014: Bredt forlig for delautorisation i Folketinget.

1. april 2014: Høringssvar bløder skeptisk Venstre op

10. marts 2014: Lokalt blikkenslagerlaug advarer mod klamphuggeri

23. januar 2014: Modstandere påpeger huller i lovforslag

2. januar 2014: Lovforslaget er sendt i høring

8. november 2013: Der var stadig ikke flertal for delautorisationer

4. november 2013: Forsikring & Pension støtter Tekniqs kritik

21. juni 2013: Blik & Rør frygter for sikkerheden

7. juni 2013: Dansk El-Forbund vil så tvivl om ansvaret
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.406