
Efter et resultatmæssigt skuffende 2013/14 er Dinesen Floors i dén grad tilbage på sporet.
Det netop offentliggjorte 2014/15 regnskab viser et overskud på 29,2 millioner kroner før skat, og virksomheden, der har sine rødder i Jels Savværk, har for alvor sat kursen mod vækst:
- Vores mål er at være dobbelt så store inden for fem år, og det kommer vi også til, siger indehaver og administrerende direktør, Thomas Dinesen, til dagbladet Børsen.
I årsrapporten forklarer Dinesen Floors, at årets resultat blandt andet er positivt påvirket af, at de ordrer, der blev udskudt i forrige regnskabsår, nu er realiseret. Hertil kommer ”
”. Det er ikke mindst eksportmarkederne, der trækker væksten. Således henter Dinesen Floors i dag omkring 75 procent af sin omsætning uden for Danmarks grænser.
Dinesen Floors åbnede for et års tid siden et 600 kvadratmeter stort showroom i København, og senest har virksomheden overtaget en 7.500 kvadratmeter stor naboejendom med henblik på at udvide produktionen i Jels.