23948sdkhjf

H. Skjøde Knudsen slår alle rekorder

Omsætningen i 2015 bliver den hidtil højeste, og resultatet før skat tredobles i forhold til sidste år.
Stigende aktivitet på Sjælland og et stort boligprojekt i Odense gav H. Skjøde Knudsen A/S en god start på året, og den fynske entreprenørvirksomhed har formået at holde fast i den positive udvikling.

Faktisk går det så godt, at administrerende direktør Allan Nielsen nu forventer en tredobling af sidste års resultat på godt ti millioner kroner før skat.

I et interview med Fyens Stiftstidende fortæller han, at da H. Skjøde Knudsen fra 2008 til 2010 måtte se omsætningen falde fra 250 til 150 millioner kroner, satte ledelsen sig et mål: I 2015 skulle omsætningen overstige en halv milliard, og det ser ud til at lykkes.

- Vi valgte simpelthen at arbejde os ud af krisen ved at tage to gear mere i gearkassen. Når vi lægger det, vi allerede har lavet, sammen med, hvad vi har i ordrebogen, så når vi en omsætning på 500 millioner kroner i år, siger Allan Nielsen til Fyens Stiftstidende.

Væksten er dels skabt gennem etablering af et nyt forretningsområde, Skjøde Bygningsservice, og opkøb af murerfirmaet Ejvind Hansen. Men det er ikke mindst beslutningen om at etablere afdeling i Albertslund, der har løftet virksomheden. Således henter H. Skjøde Knudsen i dag 60 procent af sin omsætning på Sjælland, fortrinsvist i København.

Med 2015-målet i hus har H. Skjøde Knudsen lagt en ny plan for de kommende tre år, og Allan Nielsen forventer, at væksten fortsætter, om end ikke i samme tempo som hidtil.

Link til artikel på Fyens.dk: http://www.fyens.dk/Erhvervsavisen-Fyn/S...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173