23948sdkhjf

Dansker får toppost i Schneider Electric

Niels Svenningsen er udnævnt til Zone President for de nordiske og baltiske lande.
Niels Svenningsen får det overordnede ansvar for at drive den strategiske og operationelle udvikling med fokus på Schneider Electrics intelligente produkter og løsninger, der sikrer effektivitet og energioptimering i flere segmenter. Som Zone President skal han sikre vækst og større markedsandele.

Niels Svenningsen, der har stor ledelseserfaring fra en række stærke IT-virksomheder, indgår direkte i Schneider Electric-koncernens europæiske topledelse.

Internet of Things er del af fremtidens grønne løsninger
Den nyudnævnte Zone President ser frem til at arbejde i et marked, hvor efterspørgslen efter integrerede og energieffektive løsninger er stigende:

- Verden står overfor en stor klimaudfordring, hvor nye teknologier er en del af løsningen, og derfor er det fantastisk at blive en del af en koncern, som investerer voldsomt i udviklingen af nye produkter og løsninger, der binder verden sammen på helt nye måder. I Schneider Electric ser vi the internet of things som en vigtig del af den grønne omstilling. Intelligente produkter og datadrevne løsninger giver nemlig endnu bedre muligheder for at udnytte teknologier til at sænke energiforbruget i verden. Det er spændende at være en del af en virksomhed, som arbejder målrettet på at løse verdens måske største udfordring, siger Niels Svenningsen.

Han kommer med stor ledererfaring fra internationale IT-virksomheder som HP/Compaq, Hitachi Data og IBM. Senest har han været CEO for den danske teknologivirksomhed GN Netcom. Niels Svenningsen har fast base i Schneider Electric Danmarks nyrenoverede hovedkvarter i Ballerup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11