23948sdkhjf

Arkitekt skal bringe lyset ind i Nyt Hospital Hvidovre

Lys er en eftertragtet vare, når man bygger et nyt hus. Også på Nyt Hospital Hvidovre, hvor der aktivt arbejdes med brug af både dagslys og kunstlys.
Hvad betyder lys for menneskers sundhed, og hvordan udnytter man det bedst muligt, når man bygger et nyt hospital i Hvidovre?

Svaret på det spørgsmål skal arkitekt Carlo Volf give et bud på. Han har blandt andet skrevet en ph.d.-afhandling om lys, sundhed og arkitektur, og nu har han indledt et samarbejde med byggeorganisationen på Nyt Hospital Hvidovre.

- Det giver god mening at planlægge byggeri i forhold til sollys. For at udnytte sollysets sundhedsmæssige potentiale bruger vi en ny metode, som jeg tidligere har anvendt på Nyt Hospital Herlev. Ved at differentiere facader og sengestuer bliver hospitalet udformet forskelligt alt efter verdenshjørnerne, fortæller Carlo Volf.

Konkret betyder det, at de nordvendte patientværelser får større vinduespartier, mens de øst-, syd- og vestvendte værelser planlægges forskelligt i forhold til solens vinkel og menneskets døgnrytme. På den måde er lyset med at skabe hospitalets arkitektur.

- Jeg håber, at arbejdet med udbygningen af hospitalet kan bidrage generelt til bedre arkitektur og mere bevidst brug af lys og lysets store potentiale i forhold til sundhed, siger Carlo Volf.

- Vi vil gerne bygge det bedste hospital, man kan forestille sig. Derfor har vi blandt andet valgt at se nærmere på en række emner, som, vi mener, kunne give værdi for patienter og medarbejdere i det nye hus. Et af de emner vi ser nærmere på er, hvordan vi kan bedst muligt kan udnytte både dagslys og kunstlys, når vi tegner de nye bygninger, fortæller projektleder og arkitekt Filip Finell fra hospitalets byggeafdeling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081