23948sdkhjf

Silkeborg-stadion får ny betonelemententreprenør

Spæncom skal ikke længere stå for betonelemententreprisen på Jysk Park efter et lynudbud.
Spæncom er fravalgt som betonelemententreprenør på det nye stadion på Søholt i Silkeborg. I stedet har Betonelement – der er ejet af CRH Concrete – vundet opgaven efter et lynudbud.

Det fortæller Kent Madsen, der er direktør hos bygherre SIF Invest, til Midtjyllands Avis.

Lynudbuddet blev iværksat i midten af oktober, da det stod klart, at den oprindelige pris på 120 mio. kr. ville blive overskredet med op mod 18 mio. kr.

SIF Invest gennemgik derfor byggeriet i selskab med entreprenørerne og rådgiverne for at finde besparelser. Her kom man frem til 50 punkter, som ville kræve så gennemgående ændringer i betonelemententreprisen, at det var nødvendigt med et nyt udbud.

Stadig dyrere end planlagt
Ifølge Kent Madsen giver de 50 punkter en besparelse på ”et encifret millionbeløb”, hvorfor den samlede pris på stadion altså fortsat overskrider den oprindelige pris på 120 mio. kr.

Den nye udbudsrunde har forsinket processen med et par måneder, men Kent Madsen forventer, at stadion - der har fået navnet Jysk Park - kan tages i brug i marts eller april 2017, hvor fodboldklubben Silkeborg IF i øvrigt kan fejre sit 100 års jubilæum.

Der er første spadestik på det nye stadion på Søholt i Silkeborg torsdag den 19. november kl. 15.30.

Building Supply har forgæves forsøgt at få en kommentar til processen fra SIF Invest-direktør Kent Madsen.

Fakta: 10 fagentreprenører

Med ændringen på betonelemententreprisen har følgende virksomheder vundet faglicitationer på Silkeborgs nye stadion:

• Murerentreprisen: Gustav Hansen Murer & Entreprenør
• Betonelemententreprisen: Betonelement
• Stålentreprisen: DS Stålkonstruktioner
• Tømrerentreprisen: Fr. Madsen
• Facadelukningsentreprisen: HSHansen
• VVS-entreprisen: Henning Mortensen
• Ventilationsentreprisen: Bravida Danmark
• El-entreprisen: EL:CON Århus
• Gulvbelægningsentreprisen: Garant Silkeborg v/Silkeborg Gulvbelægning
• Tagdækningsentreprisen: Hetag Tagdækning Nord
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094