23948sdkhjf

Erstatningssager kan ramme solceller

Solpaneler fra 2011 og 2012 ar allerede vist fejl, og antallet af erstatningssager kan vokse.
Billige solcelleanlæg på det danske marked, som kun er få år gamle, begynder at vise effekttab, og antallet af erstatningssager kan vokse, skriver tidsskriftet Ingeniøren på ing.dk.

Teknologisk Institut kontrollerer ofte solpanelers effektivitet, og seniorkonsulent Ivan Katic ser flere eksempler på fejlproduktion.

- Jeg tror, at der vil komme flere problemer i fremtiden med solcelleanlægs effektivitet. I 2011-2012 blev langt de fleste solceller sat op, og der vil i reglen gå en del år, før skader på grund af dårlig kvalitet viser sig, siger han til Ingeniøren.

Oftest ser han utætte solceller og misfarvning. Utæthed kan med tiden føre til gennemtæring af ledninger, og i værste fald kan anlægget dø, advarer han.

Dog regner han med, at de værste solcelleanlæg allerede er blevet sat op. De fleste useriøse producenter er ude af markedet igen, og derfor vil problemerne primært ses i anlæg fra 2011 og 2012, vurderer Ivan Katic over for Ingeniøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094