23948sdkhjf

300 boliger på tegnebrættet

Helsingør Hospital skal omdannes til nyt byområde med store grønne arealer.
Freja Ejendomme købte i 2013 Helsingør Hospital af Region Hovedstaden, og selskabet arbejder netop nu på planerne for en omdannelse af den 25.000 kvadratmeter store hospitalsejendom.

- Vi er endnu meget tidligt i processen og forventer i løbet af kort tid at starte lokalplansprocessen op i samarbejde med Helsingør Kommune, fortæller projektleder Frank Helner Venset.

En central del af projektet er et nyt sundhedshus, som Helsingør Kommune planlægger at etablere i en del af den eksisterende bebyggelse. Føres dette ud i livet, vil det blive en ’driver’ for hele projektet, forventer Frank Helner Venset.

Christensen & Co Arkitekter (CCO) er Frejas rådgiver på projektet og står bag forslaget til en masterplan for området.

- Målet er at få alle eksisterende bygninger i spil. Kan vi ikke det, kigger vi selvfølgelig på alternative muligheder, siger Frank Helner Venset.

Udover de 25.000 etagemeter hospital rummer området 100.000 kvadratmeter grønt friareal omkring hospitalsbygningerne.

Vest for de eksisterende bygninger er planen at opføre op mod 300 blandede boliger. Nord for de eksisterende bygninger placeres hovedankomsten med kontorer til erhverv samt eventuelt en dagligvarebutik.

Går alt efter planen, kan selve byggeriet formentlig startes op i 2017 eller 2018. Områdets endelige udformning vil afhænge af de investorer, der køber sig ind på byggefelterne.

- Alle muligheder er åbne i forhold til realisering. Området kan både udvikles som ét stort projekt eller i mindre bidder, siger Frank Helner Venset.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095