23948sdkhjf

Brødrene Dahl vil holde åbent døgnet rundt

VVS-grossisten tager konsekvensen af, at et stigende antal installatører arbejder uden for normal arbejdstid.
Installatørernes arbejdstider bliver mere og mere elastiske, og derfor skal det være muligt at få fat i VVS-materialer både ved midnat og ved daggry.

Det mener Brødrene Dahl, som nu tilbyder sine kunder at handle i butikken på Vallensbækvej i Brøndby både ved midnat og ved daggry. Med virkning fra den 1. februar vil der således være folk bag disken fra mandag morgen klokken 5 til lørdag klokken 12 – non stop.

Som led i konceptet kan installatørerne bestille materialer online frem til klokken 18 og hente dem i butikken på Vallensbækvej fra klokken 2 samme nat.

- Vi vil gerne være fleksible og være der, når og hvor vores kunder har behov for det. Vi har åbent 24/7 på nettet for varebestillinger, og nu åbner vi også de fysiske butiksdøre, siger salgsdirektør i Brødrene Dahl, Tommy Vestergaard.

Kædens største sortiment
Med over 12.000 varenumre på lager er Brødrene Dahl i Brøndby den butik i kæden, der har det største sortiment. Dette, sammenholdt med butikkens placering ved motorvejen til København, er årsagen til, at virksomheden har valgt at afprøve de nye åbningstider netop her.

For et år siden begyndte butikken at åbne klokken 6 om morgenen, og det har været en succes. Derfor forventer butikschef Thomas Olsen også, at han og medarbejderne får rigeligt at se til i ydertimerne.

- Vi har allerede i dag kunder i butikken i hele åbningstiden og ikke, som tidligere, primært om morgenen. Arbejdsdagene er ikke længere så afgrænsede, siger Thomas Olsen.

Mellem klokken 20 og klokken 5 betjenes vil butikken blive betjent af en enkelt medarbejder, og kunderne vil, af hensyn til sikkerheden, blive lukket ind efter sluseprincippet, så der kun er én kunde i butikken ad gangen. De nye åbningstider betyder, at medarbejderstaben udvides med én medarbejder samt to tilkaldevikarer. I dag er der, foruden butikschef Thomas Olsen, fire medarbejdere og en elev i butikken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095