23948sdkhjf

Entreprenørfirma opnår FSC-certifikat

Lund & Staun kan nu kalde sig Danmarks første FSC-certificerede entreprenørfirma.
Når Lund & Staun fremover skal bygge eksempelvis terrasser eller udestuer, kan entreprenøren – som den første i Danmark – aflevere byggeopgaven med dokumentation for, at træet kommer fra bæredygtig skovdrift.

Den globale mærkningsordning, FSC, sidder i dag på mange byggematerialer: Fra lægter og terrassebrædder til isolering og loftsplader. Mærket fortæller, at træet stammer fra bæredygtig skovdrift, og at alle led i kæden fra skov til producent håndterer træet korrekt.

Med certificeringen kan Lund & Staun levere byggeopgaver med sikkerhed for, at der er anvendt bæredygtigt træ.

- Vi ser FSC-certificeringen som en oplagt mulighed for at være på forkant. Bæredygtighed vinder stadig mere ind i byggebranchen, og vi er sikre på, at certificeringen åbner mange nye muligheder for os, siger salgsdirektør og medejer, Henrik Staun, der glæder sig til at komme i gang med de første projekter.

- Vi håber naturligvis, at vi bliver inspireret af både rådgivere og leverandører til at finde de FSC-produkter, der skal bruges i et komplekst byggeri. Samtidig håber vi, at bygherrerne – ikke mindst de private forbrugere – vil udfordre os positivt og bede om certificerede byggerier, siger han.

Har manglet en totalleverandør
FSC Danmark arbejder i disse år på at øge anvendelsen af bæredygtigt træ i byggebranchen. For sekretariatsleder, Loa Dalgaard Worm, er det derfor en stor glæde, at Lund & Staun har valgt at investere i en certificering.

- Vi har i to og et halv år arbejdet intensivt på at rykke den danske byggebranche i en bæredygtig retning og har stor succes med at få både private og offentlige bygherrer til at kræve dokumenterbart bæredygtige bygninger. Men vi har manglet en totalleverandør at henvise til, når en kommune eller forbruger ringer og spørger. Det har vi nu, og vi håber, at Lund & Staun med deres certificering starter en ny bølge i branchen, siger Loa Dalgaard Worm.

FSC Danmark sætter i øvrigt fokus på bæredygtigt træ i byggeriet, når organisationen, i samarbejde med Københavns Kommune og GBC Danmark, er vært for ”Walk the Talk”. Det sker den 23. februar, hvor blandt andre NCC, Naturstyrelsen, Stark, Lejerbo og Københavns Kommune vil holde oplæg om dokumentation af bæredygtighed i byggeriet.

Læs mere om arrangementet på FSC Danmarks hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281