Ved store byggerier er normen, at bygherrer i opstartsfasen går i dialog og samarbejde med byggeriets parter, én-til-én og trinvist. Arkitekten kommer med sine skitser. Entreprenøren kommer med sin pris. Og ingeniøren kommer med sine beregninger.
Konsekvensen af den silo-tilgang er ofte unødige tilbageløb, som når ingeniøren for eksempel må konstatere, at arkitektens forslag ikke lader sig gøre i praksis eller inden for den økonomiske ramme.
Projekteringen af kontorbyggeriet på Kay Fiskers Plads i Ørestad er grebet anderledes an. Den valgte samarbejdsmodel er baseret på, at byggeriets parter involveres, hvor det giver bedst mening. Til og med projektforslaget har alle parter; arkitekt, ingeniør og entreprenør, således ligestillede kontrakter med bygherren. Først herefter overgår man til totalentreprise under ledelse af entreprenøren, Hoffmann.
Den tværfaglige dialog og ansvarsdelingen i opstartsfasen sikrer en fælles forståelse, så uhensigtsmæssig omprojektering undgås, fortæller Bjarke Curtz Jansen, afdelingsleder for Large Projects i byggeridivisionen hos Rambøll, der er rådgivende ingeniør på projektet:
- Omprojektering er en stor risiko for os, fordi vi skal stå på mål for den pris, entreprenøren og et byggemarked fastsætter måske flere år ud i fremtiden. Derfor vil vi gerne have entreprenøren med fra start. Samtidig sikrer vi, at bygherren får de bedste muligheder for at styre risiko og pris, uden at der i den vigtige indledende projektering gås på kompromis med kontrollen af valgte løsninger og kvalitet.
Kontorbyggeriet på Kay Fiskers Plads bliver et karrébyggeri i op til otte etager med en stor fælles stueetage. Første spadestik tages i foråret 2017.
BREAKING