23948sdkhjf

Hansen Door kæmper med underskud og voldgiftsag

For andet år i træk kan de nye ejere af Hansen Door A/S fremvise et underskud. Virksomhedens regnskab 2006/2007 dækker en periode på atten måneder og resultatet før skat blev på -9,4 mio. kr. mod -2,4 mio. kr. året før. Samtidig har de tidligere ejere anlagt en voldgiftssag.
Producent af brandsikre ståldøre Hansen Door A/S i Randers kan for andet år i træk fremvise røde tal på bundlinien. I 2005/2006 præsterede Hansen Door A/S et underskud på 2,4 mio. kr. før skat. I regnskabsåret 2006/2007, der dog dækker 18 måneder, er det underskud vokset til 9,4 mio. kr. før skat.

- Det negative udvikling på indtjeningssiden i 2006/2007 stammer primært fra de første seks af de 18 måneder, som regnskabet omfatter. I kalenderåret 2007 har indtjeningen i årets første seks måneder været positiv, og frem til og med november udviste kalenderåret et positivt resultat før skat, forklarer Klavs Bech tidligere adm. direktør.

Det er en vigende omsætning i alle produktgrupper, der er årsag til den negative indtjening.

Derudover slås de nye ejere med en voldgiftsag. Tidligere ejere Hansen Group har anlagt voldgiftsag mod de nye ejere for at få frigivet den deponerede købesum. Samtidig har sælger opsagt et ansvarligt lån, som man mener er misligeholdt. Hansen Door har derfor gjort modkrav gældende som følge af erstatningspligt og garantiforpligtelser. Beløb, der langt overskrider den deponerede købesum, og derfor mener Hansen Door ikke at have misligeholdt kontrakten.

Hansen Door opkøbte pr. 1. marts i år Tyco Fire & Integrated Solutions’ afdeling for brandøre og porte i Odense. På posten son adm. direktør finder man ikke længere Klavs Bech, men derimod Palle M.

Klavs Bech ejer stadig 70% af Hansen Door, mens Jannie Skyum ejer de resterende 30%.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094