23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MT Højgaard kan være på vej på fondsbørsen

Fondene bag entreprenørfirmaets to ejere, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, undersøger mulighederne for en sammenlægning

Investorer har gennem flere år ytret ønske om, at entreprenørfirmaet MT Højgaard A/S bliver børsnoteret, og nu kan en vej mod en børsnotering være banet.

Fondene bag entreprenørfirmaets to ejere, Knud Højgaards Fond og Einar og Meta Thorsens Fond, har nemlig besluttet at undersøge muligheden for at fusionere de to børsnoterede holdingselskaber, Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S, som ejer henholdsvis 54 og 46 procent af MT Højgaard A/S.

”En fusion af de to selskaber vil betyde en forenkling af ejerstrukturen for MT Højgaard A/S, og sikre bedre adgang til kapitalmarkederne for selskabet”, skriver de to fonde i en fondsbørsmeddelelse.

Investorerne i Monberg & Thorsen og Højgaard Holding har gennem flere årene presset på for en anden ejerstruktur, så man fremover sikrer en direkte børsnotering af MT Højgaard, frem for det indirekte ejerskab, som investorerne har af MT Højgaard i dag.

Inden en fusion af de to holdingselskaber kan komme på tale, skal en række fondsretslige problemstillinger løses. Derfor kan en fusion af Højgaard Holding og Monberg & Thorsen først blive en realitet i løbet af foråret 2017.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04