23948sdkhjf

VIDEO: Se tre års byggeri på under to minutter

Verdens mest effektive affaldsforbrændingsanlæg med skibakke tager form på Amager.


Amager Bakke rager efterhånden de 85 meter op over jorden, som byggeriet vil nå på sit højeste sted. Og det rager op på flere måder.

- Amager Bakke er et unikt projekt af flere grunde: Kombinationen af et affaldsforbrændingsanlæg og et rekreativt område med skibakke og en række andre faciliteter. Samtidig bliver anlægget det mest energieffektive affaldsforbrændingsanlæg i verden, og røggasrensningen bliver så effektiv, som det er muligt med dagens teknologier. På den måde lever anlægget op til målsætningen om at levere grøn, bæredygtig energi, hvilket er i overensstemmelse med ejerkommunernes energi- og miljømål, siger Dan Fredskov, der er energichef hos ARC til magasinet Fjernvarmen, der har besøgt byggepladsen.

Siden marts 2013 har der været gang i byggepladsen. Til sommer skal selve affaldsforbrændingsanlægget gå i prøvedrift, men først om et år vil Amager Ressourcecenter, ARC overtage driften.

Det nye anlæg skal afløse det nuværende anlæg, der blev taget i drift i 1970. Det er nedslidt og ikke længere tidssvarende.

Det nye Amager Bakke-anlæg får en forbrændingskapacitet på 560.000 ton affald om året, men er af de fem ejerkommuner blevet pålagt en grænse på 480.000 ton.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094