23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Betonvirksomhed: Alle har ansvar for sikkerheden

Spæncom har samlet samtlige 500 medarbejdere til sikkerhedsdag med fokus på adfærd

Spæncom har travlt i tiden, hvor virksomheden leverer betonelementer til mange af de byggerier, der skyder op.

På trods af travlheden blev der forleden afsat tid til at stoppe produktionen og montagen for at sætte fokus på sikkerhed.

”For Spæncom er det vigtigt at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for både medarbejdere og underleverandører. Derfor holdt vi forleden den årlige sikkerhedsdag sammen med alle søsterselskaberne i Consolis Gruppen”, siger regionschef Kim Nørrevang.

Stærk sikkerhedskultur

I år blev Spæncoms sikkerhedsdag gennemført under mottoet ”Sundhed og Sikkerhed er alles ansvar”.

”Der er tre vigtige grunde til at fokusere på adfærd. For det første kan adfærd observeres og derfor styres, hvilket er vanskeligt, når det gælder holdninger. For det andet har en ændring i adfærd vist sig at føre til ændringer i holdninger, og for det tredje har fokus på adfærd en aktiv og direkte tilgang i forhold til traditionelle tiltag”, forklarer Kim Nørrevang.

På sikkerhedsdagen blev de godt 500 medarbejdere inddelt i teams. Hvert team skulle diskutere, hvordan medarbejderne kan være med til at sikre en stærk sikkerhedskultur, hvor alle i teamet tager et adfærdsmæssigt ansvar, og hvor der er enighed om, hvad en god sikkerhedskollega er.

”Det blev en god dag, hvor vi fik en fælles accept af, at vi ikke ignorerer farlige handlinger, at vi griber ind over for alle usikre handlinger, at vi diskuterer sikkerhedsmæssige observationer direkte med kollegaer og i teamet, at vi overholder alle sikkerhedsregler, og at vi tror på målet om nul arbejdsulykker på Spæncom”, siger Kim Nørrevang.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125